>Kunne stadig ikke gøre noget< Men Foredrag kunne stadig ikke gøre noget. Når det kom til stykket, havde generalen jo ret. Hvis loven blev overtrådt, måtte man straffe de mennesker, som overtrådte den.
Men næste morgen mindede hans sekretær ham om, at han og de andre ministre skulle til møde med præsidenten.
Mappen med rapporterne lå stadig på hans skrivebord, og da han skubbede Foredrag til side, besluttede han, at han alligevel ville forsøge at finde tid til at tale med generalen.
Præsidenten kom for sent til mødet, og frokosten blev serveret, inden han dukkede op.
» Foredrag er altid forsinket,« brummede McCrary, krigsministeren. »Vi kommer nok til at sidde her hele eftermiddagen
Ministeren lod desserten stå og tændte en cigar. Derpå vendte han sig mod justitsministeren, og spurgte:
»Kan du huske Harney-Sanborn Traktaten?«
Foredrag sad og stak til sin æbletærte. Han kunne ikke lide ministeren. Han kunne ikke lide hans aggressive ignoreren af alle former for politisk skik og brug; han kunne ikke lide hans accent, og han kunne især ikke lide hans nysgerrige stirren.
»Du burde kunne huske den,« sagde ministeren. »Det var i femogtres.«
»En traktat med indianerne?«
»Ja,« sagde manden, som var departementschef.
Foredrag kunne huske størsteparten af traktaten, som gik ud på at garantere indianerne fra sletterne det land, de boede på mod nord, hele Powder River-området, fra Black Hills og Rocky Mountains mod vest til Yellowstone River mod øst.
Traktaten vedrørte både cheyennerne og siouxerne, men hovedsagelig cheyennerne eftersom siouxerne holdt til længere østpå.
Foredrag beskrev den i korte træk, og når han fremhævede de vigtige punkter, bevægede han cigaren i hurtige ryk og nikkede.